FAQ om spray tan
Hvor mange dage inden farven skal bruges, bør man spray tannes?
Vi anbefaler 1 eller 2 dage inden. Vi tilpasser dog altid farven, så det bliver perfekt til den dag, du skal bruge den. Du bør derfor ikke booke en tid 5 dage inden du skal bruge farven, da det vil være for tidligt.
Bliver man orange, og har I forskellige farver, man kan vælge imellem?
NEJ DU BLIVER IKKE ORANGE! Vi har flere forskellige nuancer væske, som alle fremhæver din egen hudtone afhængigt af, hvor mørk en farve du ønsker. Det er vigtigt for os, at det ser så naturligt ud som muligt. Men bare rolig – du bliver stadig brun.
Smitter farven af på hvidt tøj fx. en konfirmations- eller brudekjole?
Der vil altid være en risiko for, at farven smitter af på indersiden af hvidt tøj. Det er dog ikke noget en rens eller vask ikke kan fjerne. Når vi skriver afsmitning, så skal det forstås som lettere ”nusset” afsmitning. En brudekjole ofte flere lag, og det vil i givet fald kun være på indersiden af kjolen, at der kan være lidt afsmitning. Vi har aldrig fået klager over afsmitning, men oplyser naturligvis om risikoen herfor. Vi skal for god ordens skyld oplyse, at Tanning Gentofte ikke erstatter tøj – herunder konfirmations- og brudekjoler.
Jeg skal konfirmeres/giftes, hvor lang tid i forvejen, bør jeg spray tannes?
Vi anbefaler 2 eller 3 dage inden, for så vil farven være perfekt til dagen. Vi anbefaler dog også altid brude at prøve spray tan én gang inden den store dag, så vi kan finde ud af, hvornår farven er pænest. Brude spray tannes ofte med vores lyse væske, for at opnå en fin og naturlig glød. Tag gerne din partner med, så I matcher hinanden.
Hvor ofte må jeg få en spray tan?
Lige så ofte du ønsker, da der ingen risiko er forbundet med behandlingen. Husk blot at skrubbe huden godt, inden du får din behandling.
Bør man dyrke sport efter en spray tan?
Nej, ikke hvis du kommer til at svede. Du må ikke komme i kontakt med væsker de efterfølgende 6 timer efter din behandling. Efter de 6 timer kan du naturligvis dyrke sport.
Kan jeg tage make-up på efter, jeg er blevet spray tannet?
Ja, men vi anbefaler, at du undgår meget pudder/foundation. Du kan godt have øjenmake-up på, før, under og efter du bliver spray tannet.
Tåler vippe-extensions og Shellac spray tan?
Ja, der er ingen problemer forbundet med det. Der er ikke olie i den væske, som vi anvender, og derfor skader det ikke dine vippe-extensions. Vi tørrer dine negle på hænder og fødder og tørrer også dine håndflader af straks efter behandlingen, så der ikke sætter sig farve.
Må jeg tage bodylotion på, inden jeg skal spray tannes?
Helst ikke. Væsken absorberes bedre af huden hvis du ikke har creme på. Har du tør hud er det fint hvis du tager bodylotion på indtil 4 timer før din behandling. Du må dog gerne bruge lidt ansigtscreme op til din spray tan. Brug ALDRIG olie på huden 24 timer inden du skal spray tannes. Undgå desuden helst deodorant.
Hvor mange timer skal jeg vente med at gå i bad?
6 timer. Men du kan sagtens vente til dagen efter.
Hvordan vedligeholder jeg min spray tan?
Undgå lange varme bade, klorvand og brug creme på kroppen 1-2 gange dagligt.
Er det en person, der sprayer væsken på?
Ja, det er uddannet kvindeligt personale, der sprayer væsken på med professionelt airbrush udstyr.
Jeg er meget lys i huden – bliver det pænt alligevel?
Ja! Væsken vi anvender fremhæver din EGEN hudtone, så det bliver en naturlig flot lysebrun farve, du opnår. Selvom du synes, at du er meget lys, vil du opnå en fin farve med vores væske.
Jeg er meget mørk i huden – bliver det pænt alligevel?
Ja, selvom du i forvejen er brun, vil du opnå en ekstra flot farve med spray tan. Mange har glæde af at få en spray tan efter de har været i den rigtige sol, da det forlænger din solbrune farven.
Gravid og spray tan?
Umiddelbart kan du trygt få foretaget spray tan under graviditet – men vi anbefaler, at du kontakter din læge inden behandlingen. Du kan evt. få tilsendt en ingrediensliste forud for behandlingen ved at skrive til info@tanninggentoft.dk.
Indtil videre har ingen læge frarådt os at spray tanne gravide.
Kan evt. overskudsfarve vaskes af sengetøjet, hvis jeg først bader næste dag?
Ja, ved 40 grader i vaskemaskinen. Vi har endnu ikke oplevet, at overskudsfarven ikke kan vaskes af.